Bryllup's siden
Startside Dagens forløb Overnatning Ønskeliste

 

Startside
Dagens forløb
Overnatning
Ønskeliste

 

 

 

Velkommen til vores private Web-sted!

Vi har oprettet denne hjemmeside med henblik på at give jer en masse oplysninger om vort forestående bryllup. 

Der er sket meget siden vi snakkede sammen for første gang i oktober 1996. Telefonregningen voksede pludseligt. Et besøg blev til mange, og nu står vi snart i kirken. 

Leif's ilddåb ved Gitte's lillebrors svendegilde afskrækkede ham ikke. Under festen blev han hurtigt optaget som familiemedlem, hvilket indebar opvask, gulvvask mm. 

Gitte mødte Leif's familie ved en mere rolig middag hos Leif's forældre.

Vores forhold tog hurtigt fart, og midt i februar 1997 flyttede Gitte ind hos Leif, hvor vi har boet lige siden. Vi blev ringforlovet d.1. april 1998, og siden da er det blevet til 2 dejlige børn. Ninna kom til på normal vis i marts 2000, og Frederik kom til verden, lidt utraditionelt på badeværelsesgulvet, i oktober 2002. Det var lidt af en oplevelse for os begge, også for Leif's forældre som var kommet for at passe Ninna. Og så skete det endda på farfars fødselsdag (som han havde ønsket sig). 

Vi synes, at det er ved at være tiden for at lade bryllupsklokkerne ringe. Vi har aldrig været i tvivl, men det er et stort spring, også økonomisk.

Der skal jo som regel noget frieri til før et bryllup, og Gitte friede til Leif tirsdag den. 24.02.2004. Det var skuddag, og som traditionerne foreskriver kan manden ikke sige nej på denne dag, medmindre han kan give 12 par handsker til den friende kvinde. Leif havde ikke 12 par handsker ved hånden, men han havde nu heller ikke tænkt sig at sige nej.

Vi glæder os mere og mere til dagen, men bliver også lidt nervøse ved tanken. Vi håber, at I alle vil hjælpe med at gøre denne dag til et dejligt og uforglemmeligt minde.

Vi vil på de følgende sider give lidt mere information om hvad der skal ske på dagen, og måske kan I finde svar på de spørgsmål I eventuelt måtte sidde inde med. Der er både noget om selve dagen, hvem der er inviteret, overnatning for de interesserede og en kørselsvejledning.

Klik jer blot videre på linkene i venstre side, eller dem foroven på siden.

 

God fornøjelse.

 

Der vil nok komme lidt ændringer på nogle af siderne hen ad vejen som vi nærmer os den store dag, så hold øje med nye tiltag.

Dette web sted blev senest opdateret 15. March 2010. By Agerbæk IT©

Hit Counter